Værd at vide om STOR HORNUGLEN
Den store hornugle er udbredt i hele Europa, ned til det nordlige Afrika og over størstedelen af Asien. Den er enormt tilpasningsdygtig, så den trives i mange typer af naturlige leveområder. Desværre er den dog meget sky og følsom overfor menneskelige ændringer i dens nærmiljø, hvilket kan give knaphed på egnede levesteder. Den store hornugle ynder generelt at leve i klipperige skovområder, hvor den foretrækker, at bygge sin rede. Men den kan også findes i det mere åbne landskab, hvor den ynder at jage.
Den store hornugle er med sine 1,5-4 kg verdens største ugle. Ud over størrelsen kendes den nemt på de meget karakteristiske store orange øjne, samt de to opretstående øre-fjerduske, der har givet denne ugle sit danske navn.
Den store hornugle jager primært gnavere, men kan også gribe fugle i luften, og kan endda tage store byttedyr så som ræve og nyfødte rålam. Som hos andre ugler, har den store hornugle en enormt god hørelse, et skarpt nattesyn, og så har den udviklet ”lyddæmpere” på vingerne. De består af en masse meget bløde fjer, hvilket dæmper lyden af vingeslagene, så uglen nemt kan tage det intetanende bytte i et bagholdsangreb.
I yngleperioden finder uglerne sammen med deres partner, ved at kalde med en række meget karakteristiske kaldelyde. Denne ugletuden kan høres helt op til fire km væk, og har givet arten sit videnskabelige navn: Bubo bubo.
Hunnen lægger 1-4 æg, alt efter mængden af føde i området. Det er kun hunnen, der ruger, så i hele denne periode er hun og æggene dybt afhængige af hannens jagtsucces. Uglerne jager primært om natten, men kan også tage bytte om dagen, hvis der er knaphed, eller de bliver forstyrrede.
