Værd at vide om KAMELEN
Den baktriske kamel, eller topuklet kamel, omfatter i virkeligheden to arter. Den oprindelige vilde baktriske kamel (Camelus ferus) og den ferale, eller forvildede baktriske kamel (Camelus bactrianus).
I Gobiørkenen, i det centrale Asien, forekommer der fortsat en lille vild population af den vilde baktriske kamel på omkring 500-1000 individer.
Den ferale baktriske kamel, som er blevet tæmmet af mennesker, findes derimod i op til 2 mio. individer spredt over Centralasien. En del af disse lever forvildede i naturen, hvor de flere steder udkonkurrerer den oprindelige vilde baktriske kamel. I næsten 4500 år har mennesket anvendt den ferale baktriske kamel som arbejdsdyr, som ride- og pakdyr, og den er fortsat et vigtigt arbejdsredskab for befolkningen i store dele af Asien.
Den baktriske kamel har tilpasset sig det ekstreme klima, der hersker i Gobiørkenen. Den tykke pels beskytter dyret mod kulden, som i vinterperioden kan nå helt ned til -30 grader celsius. I slutningen af foråret fælder dyrene denne pels, og er således tilpasset temperaturer på op til 50 grader celsius i sommermånederne.
Hos f.eks. mennesket undgås overophedning af kroppen gennem svedens fordampning fra huden, men kamelen er, modsat andre pattedyr, i stand til at hæve sin kropstemperatur fra 34 grader celsius til 41 grader celsius uden at få febersymptomer. Kamelen vil således først begynde at svede, når kropstemperaturen overstiger 41 grader, og væsketabet kan dermed minimeres væsentligt.
Normalt vil der hos pattedyr også finde et større væsketab sted gennem urin og fæces, men også her sparer kamelen på vandet ved at koncentrere sine efterladenskaber. En kamel kan tåle et væsketab på ca. 30% af sin kropsvægt. Sammenlignet vil et menneske fungere dårligt ved væsketab svarende til blot 5-10% af legemsvægten.
Den vilde baktriske kamel er i dag kritisk truet. Den primære trussel mod kamelerne er jagt. Når kamelerne vandrer over grænserne ud af beskyttede områder, bliver der drevet jagt på dem primært for underholdning. I nogle beskyttede områder er den domesticerede baktriske kamel blevet udsat, hvilket skaber en stor konkurrence om den sparsomme fødegrundlag.
