HVAD SØGER DU?

Lær alt om...

Odderen

Den asiatiske dværgodder er den mindste odderart. Slægten (Aonyx), hvortil den asiatiske odder regnes, adskiller sig fra andre odderslægter ved ikke eller kun delvist at have svømmehud imellem tæerne på for- og bagben.

Værd at vide om DVÆRGODDEREN

Den asiatiske dværgodder er den mindste af alle oddere. Udover størrelsen kendes den på, at den som den eneste odderart ved ikke, eller kun delvist, at have svømmehud imellem tæerne på for- og bagben. Dette gør poterne mere følsomme og letter dermed fødesøgningen, hvor den asiatiske dværgodder mærker sig frem til sit bytte i mudder eller under sten. Alle andre odderarter fanger deres bytte med munden.

Den asiatiske dværgodder lever i små og løst sammensatte familiegrupper på op til 12 individer. Gruppen ledes af forældreparret, men alle generationer hjælper hinanden med at forsvare territoriet og passe på de yngste unger. Gruppens medlemmer er meget sociale, og de ses tit lege med hinanden i vandet eller på bredden. Her kommunikerer de især ved hjælp af lyde.

Når et par har fundet sammen, bliver de sammen resten af livet. Herefter yngler de hvert år, hvis forholdene er til det, godt hjulpet på vej af de ældre unger. Når ungerne på denne måde har hjulpet forældrene i et par år, er de selv bedre rustet til at drage ud for at grundlægge deres egen familiegruppe.

Quote

Vidste du, at...

"… de asiatiske dværgoddere danner par for livet?"

Her er lidt fakta om Odderen

Den asiatiske dværgodder er i følge IUCN erklæret sårbar. Det er især pga. habitattab, men også pelsjægere og kæledyrsjægere truer bestanden.
Hvor lever den asiatiske dværgodder?

Den asiatiske dværgodder lever i floder, vandløb, floddeltaer og kystzoner fra det sydlige Indien, over Malaysia til det sydlige Kina.

Hvor mange unger får dværgodderen?

Den asiatiske dværgodder føder 1-6 unger ad gangen.