Værd at vide om MANGUSTEN
Zebramanguster lever i velorganiserede familiegrupper på op til 40 individer, som hele tiden kommunikerer med hinanden med en lang række forskellige lyde. I sådanne grupper opretholdes en rangorden, der afhænger af det enkelte individs alder og køn. Ofte indretter en zebramangust gruppe sig i et forladt termitbo, når de skal have unger. Her er hele gruppen med til at passe ungerne. Er gruppen på fødesøgning, forbliver et voksent individ altid tilbage ved ungerne. Flokken deles ikke blot om at tage sig af ungerne, men tager sig også at tilskadekomne og gamle. De advarer dem mod fare, plejer dem og tilbyder dem føde.
Når zebramangusterne danner den beskyttende cirkel omkring deres unge, så arbejder de også sammen om at virke større i forhold til det rovdyr det måtte være efter dem. Det gør de ved at bevæge synkroniseret og derved virke som et stort dyr fremfor mange små.
Fordelen ved at leve i en flok, er blandt andet de mange øjne, der kan holde øje med rovdyr. Hvis én i flokken opdager fare, advarer den de andre med høje skrig. Hvis flokken ikke kan flygte, danner de voksne medlemmer en cirkel om de yngste og svageste i flokken, som forsvares indædt. Kan flokken flygte, laver de høje lyde imens, så de ikke mister kontakten med hinanden.
Zebramanguster er nomadiske idet de sjældent bliver i en hule længere tid af gangen, sjældent mere end få dage eller højest en uge. De bliver dog ofte i det samme område og vender også ofte tilbage til de fortrukne huler igen og igen.
Zebramanguster kan i naturen ofte observeres i samarbejde med høge i deres fælles fødesøgning og udkig efter fjender.
