Sydlig hornravn

Den sydlig hornravn ligner den tætbeslægtede nordlig hornravn, men har tydelige markeringer. Fjerdragten hos den sydlige hornravn er helt sort med rødlige ansigtsmarkeringer.

Den sydlige hornravn er tilpasset til livet på jorden, fremfor i luften, hvilket ses på dens store næb, hoved og krop samt dens kraftige ben.

Et kendetegn for den sydlige hornravn er dens oppustelige halssæk. De har også lange øjnvipper, som hjælper med at skygge for solen.

Den sydlige hornravn lever i det sydlige Afrika, hvor dens udbredelsesområde strækker sig fra det sydlige Kenya og Burundi, Sydvestangola og det nordlige Namibia og det sydlige Botswana og det østlige Sydafrika.

De sydlige hornravne er ikke trækfugle. De er territoriale og forbliver i deres område hele året. Når territoriet skal forsvares, hjælper alle i gruppen, også ”arbejderne”. De bruger vokale-kald til at angive deres territorie, disse kald kan høres op til 2 km væk. Deres territorie er stort og dækker 50-100 km eller mere. De fleste territorier er placeret i åbne områder, såsom savanner eller skovområder.

Den sydlige hornravn er primært en kødædende fugl, hvis føde består af landlevende dyr, såsom padder, mindre pattedyr og krybdyr. Ved fødemanglen ses de spise ådsler. Hornravnes primære fødekilde er insekter.

Den sydlige hornravn vil gå rundt og lede efter føde ofte i grupper. De bruger deres store næb til at angriber større bytte. Deres store næb og mund tillader dem at sluge deres bytte helt. De har ingen tænder til at tygge med.

Parring forekommer sæsonmæssigt i forsommeren, dog ikke hvert år. De sydlige hornravne er monogame. I hver gruppe vil der kun være et ynglende par, da det kun er den største hun og han der reproducere sig.