Strudsen

Den har ingen fjer på hverken hals eller ben og er, ligesom andre strudsefugle, ikke i stand til at flyve. Til gengæld kan den løbe stærkt. Over korte afstande kan den nå en topfart på op til 70 km/t med en skridtlængde på 3,5 m. Strudsen bruger desuden de veludviklede ben til spark, hvis den føler sig truet. Strudsen har kun to tæer på foden, hvor alle andre fugle har 3 eller 4.

Strudsen har et yderst veludviklet syn, faktisk er strudsens øjne så store, at de fylder over halvdelen af pladsen i strudsens hoved. Dermed er der ikke særlig meget plads til strudsens hjerne, der også kun lige er på størrelse med en valnød og vejer ca. 40 g. Omkring halvdelen af strudsens hjernekapacitet menes at gå til behandling af synsindtrykkene fra de store øjne.

Strudse ses af og til ligge fladt på jorden, med halsen udstrakt, når den hviler sig. Det menes at denne adfærd, har givet ophav til skrønen om, at strudse stikker hovedet i jorden, hvis den bliver bange. Skulle dette ske, vil strudse dog altid tage flugten.

Hos strudse er hønerne helt gråbrune, mens hannerne er sorte med hvide hale- og svingfjer. Strudsene skraber en rede i sandet, hvor alle hunnerne i flokken lægger deres æg. Der kan derfor være mellem 15 og 60 æg i hver rede. Et strudseæg er typisk 15 cm. langt, 12,5 cm bredt og vejer over 1 kg. Både han- og hunstrudsen udruger æggene, dette tager omkring 40 dage. Normalvis ruger hannen på æggene om natten og hunnen om dagen. Denne arbejdsfordeling skyldes, at hannen er bedst kamufleret om natten med sin sorte fjerdragt, og hunnen med sin brune fjerdragt falder bedst i med omgivelserne om dagen.

Strudse er kendt for sine "børnehaver", hvor flere høner slår sig sammen om pasningen af mange kuld kyllinger. I disse børnehaver kan der være over 100 kyllinger, men kun ca. 15% af disse kyllinger vil blive mere end et år gamle.