Oksegnuen

Oksegnuen er et let genkendeligt dyr fra Afrika. Den kendes på sit særprægede udseende med gråsort krop, lange tynde ben, stort hoved og buede horn. Oksegnuerne lever i store flokke på den afrikanske græssavanne, hvor gnutyrene kæmper om at opretholde territorier på de bedste områder, for at kunne tiltrække hunner. Tyrene forsøger at holde så mange hunner som muligt inden for deres territorier, men det er et slidsomt arbejde. Kun de stærkeste tyre har succes med at opretholde et territorium og parre sig. På den måde sikres det, at det kun er de stærkeste gener, der videreføres til de næste generationer.

I de store flokke kælver alle hunnerne på næsten samme tid. Dette er en vigtig overlevelsesstrategi for oksegnuerne, da kalvene dermed har større chance for at kunne undslippe rovdyrene på savannen. Allerede få minutter efter gnukalvene er født, er de i stand til at følge flokken. Til trods for dette bliver halvdelen af kalvene bytte for løver, hyæner og andre rovdyr inden for de første uger efter fødslen. Kun en femtedel af alle gnukalve bliver mere end et år gamle.

Størrelsen på flokkene varierer i takt med sæsonerne. Flokkene er størst under tørkeperioderne, hvor mange mindre flokke af gnuerne samler sig til én stor flok. I områder med længerevarende tørketid vandrer disse store flokke, over lange afstande for at søge nye friske græsgange. Under disse vandringer opløses tyrenes territorier hver gang flokken sætter sig i bevægelse.

Fænomenet ”den store vandring” er en årlig begivenhed. Her begiver over 1,5 millioner gnuer sig afsted efter friske græsgange, når regntiden stopper på Serengeti-sletten. Først vandrer dyrene til Victoriasøen og derefter længere nordpå til Masai Mara i Kenya, hvor de opholder sig i den tørreste periode af året. Når regntiden vender tilbage, vender oksegnuen tilsvarende tilbage til Serengeti.