Bongoantilopen

Bongoantilopen er den største og tungeste af alle skovantiloper, men også en af de smukkeste. Bongoantilopen har en flot rødbrun farve med hvide striber, og de let snoede horn kan blive op til 1 meter lange. De flotte farver gør, at bongoerne kan camouflere sig i den mørke underskov. Bongoantilopen har selv svært ved at se i den tætte bevoksning men med de store tragtformede ører, kan den opfange selv de svageste lyde.

Bongoantiloper i fangenskab kan være tillidsfulde, men i naturen er de meget sky og flygter oftest ind i skoven ved den mindste tegn på fare. Ved flugt lægger bongoen hovedet tilbage for at forhindre hornene i at sidde fast i grene undervejs. Hos ældre bongoantiloper ses ofte to bare pletter på ryggen, idet hornene slider hårene væk under flugt.

Bongo antilopen lever af forskelligt plantemateriale, såsom blade og skud, men de indtager også jord og til tider brændt træ for at dække deres behov for mineraler. For at nå friske skud og blade i træerne er bongoen i stand til at stå på bagbenene og spise, men den kan også bruge de lange horn til at rive hele grene ned fra træerne.

Bongo antilopen er den eneste skovlevende antilope der ynder at leve i flokke. Oftest tæller flokkene kun en håndfuld individer, men flokke på helt op til 50 dyr er blevet set.