HVAD SØGER DU?

For de mindste børn

Her er et lille overblik over praktisk information til familier med mindre børn.

Legepladser for de mindste

Streetfood

For de helt små gæster er legepladsen ved Streetfood området på Fly Camp roligt og et godt sted for dig med mindre børn. På legepladsen er der vippedyr, der alle er udformet som mange af de dyr, vi har i parken.

Fly Camp ligger centralt i parken tæt ved Safari Shoppen og legepladsen Watoto Kaya, som er for de lidt større børn. Nyd en god burger, fish n chips eller en omgang Slow Joe’s i Streetfood, hvor der både er spisepladser der er overdækket og ude i det fri. 

Watoto Kaya

er en stor afrikansk naturlegeplads med forhindringsbane og masser af udfordringer til små og større børn. Legepladsen stimulerer både krop og sanser med forhindringsbane, gynger, træstammetrommer og små hytter. Legepladsen er omkranset af store træer, der giver skygge og i et af træerne gemmer der sig en træhytte, som børnene kan klatre op til via et klatrenet.

I Asien

når du bruger indgangen Fu Yuan, ligger et lille område med en vandlegeplads, hvor børnene kan soppe rundt og hygge sig.

I Deadwood området, lige ved siden af Safari Shoppen, er der ro til at amme og komme ned i gear, samt et lille legeområde for børnene. Lige ved siden af ved Farmen, kan børnene klappe minigrise, se dværg zebu, høns og lege. De små minigrise er altid sjove at besøge. De er nysgerrige og vil gerne snakke.

Ved Abeøerne

på vej mod Alpakerne, ligger en lille oase, hvor børnene kan prøve at klatre op på den store sten. Følg stien forbi togstationen mod alpakerne, og du kommer lige til pladsen. Herfra er der god udsigt til de sjove edderkopaber. 

 

Print flyer og tag den med rundt når I er på besøg i Ree Park.

Se eller download pdf og print selv

TIPS til dagen

  • Deadwood området er der roligt at sætte sig, hvis du skal amme, men du er velkommen til at finde andre steder i parken.
  • Skal I med Amerika Expressen, så kom i god tid før afgang og prøv lokoførerens kasket. Måske er du heldig at få lov at sidde foran i toget før afgang.
  • I Bush Camp er der microovn, hvor du kan varme en flaske, få kogt vand til flasken eller varme medbragt mad.

I Safari Shoppen kan I købe bleer og andet udstyr til små og større børn. Her finder I også kvalitetslegetøj, tøjdyr og tøj til børn.

Previous Next

Afstande rundt i parken 

For små ben (uden stop)

Der er ca. 10 min. gang fra Streetfood til Fort Laramie hvor bjørnene og ulvene bor.
Der er ca. 10 min. gang fra Streetfood til alpakaerne forbi Asien og togstationen.
Trækvogn

Trækvogn kan lejes ved indgangen. Det koster kr. 40,- for en dag. Du tager en vogn med på vej mod indgangen og betaler ved entréen.

Mad for børn

Der er Kids Style på menuerne i Streetfood og øvrige spisesteder. Picnicområder til medbragt mad er markeret på kortet i guiden til parken. Der findes Grillhytte på Watoto Kaya, som er til fri afbenyttelse.

Klappedyr

Man må ikke røre ved dyrene i parken. Men forskellige steder i parken møder du dyr, som du gerne må klappe. Lige ved siden af Watoto Kaya bor de nubiske geder, ved Deadwood møder du svenske minigrise og ude på den sydamerikanske pampas (på Inka Trail) møder du de charmerende æsler.
Minigrisene på farmen Mød minigrisene på Farmen
Nubisk ged Klap gederne på Watoto Kaya legepladsen
Tamæsel Klap de nysgerrige tamæsler på Inka Trail

Inka Trail i Sydamerika

På den Sydamerikanske pampas finder I Inka Trail. Inka kommer af Inkariget, der var det største rige i Sydamerika og Trail, da det er et mindre vandrespor med dyr.

På stien møder I tamæslet der nedstammer fra det afrikanske vildæsel, men som dog er meget roligt og går rundt i flok på stien. På skråningen, midt på stien, møder I bl.a. Vikunjaerne, der er den mindste art i kamelfamilien, med uld der har ry for at være noget af det fineste i verden.
I møder formentlig også maraen, der ligner og opfører sig lidt som en blanding mellem en hare og en lille hjort. Den lever på de store græsstepper – kaldet pampassen i det centrale Agentina og er klassificeret som nær truet.
Og så møder I nanduen, den største fugl på det amerikanske kontinent. 
Gå en tur på Inka Trail og nyd området. Her er fred og ro og et godt sted for familier at være i. Stien er ca. 700 meter lang og ligger lidt afsides i parken med indgang fra Gibbon Camp, Cheetah Camp og ved gulstrubet mår. 
Previous Next

Overblik over parken

Her på kortet kan du få et overblik over kontinenter, aktiviteter, dyrefodringer, spisesteder, toiletter og rygning.
Se kort over parken
Junior Ranger

Junior Ranger

Junior Ranger Summer Camp er en lejrskole for børn og unge, der brænder for dyrenes verdens, og ikke mindst naturen omkring os.
På Summer Campen får børnene mulighed for, at opleve helt nye og spændende sider af Ree Park Safari, når de sammen med resten af holdet træder bag kulisserne og får lov til at opleve fascinerende dyr og anlæg på fængende måder.

I løbet af ugen opbygger børnene og guiderne et tæt sammenhold, der gør det muligt at lave sjove, udfordrende og anderledes aktiviteter i Ree Park Safaris smukke omgivelser. Sammen udforsker de de mange facetter af naturbevarelse, krybskytteri, bærerdygtighed og parkens arbejde med truede og sjældne dyrearter, gennem faglige og nærværende oplevelser.

Venligst rotér dit device

Overblik over parken

Her på kortet kan du få et overblik over kontinenter, aktiviteter, dyrefodringer, spisesteder, toiletter og rygning.
Africa
North America
Asia
South America
Parkmap