Er du Danmarks vildeste opvasker?
Alle kokke kan, på under 10 sekunder, nævne navnet på deres yndlingsopvasker.
Det kan de fordi, uden en dygtig soldat i opvasken, falder det hele fra hinanden.
Vi søger derfor soldater til opvasken i Ree Park til sæson 2023
Du bliver en del af et stort hold på ca. 60 skønne cafearbejdere, som i fællesskab skal servicere vores 200.000 forventningsfulde gæster.
Dine daglige opgaver er i og omkring opvasken, men i perioder vil du også skulle hjælpe til i cafeen, pakke vare ud og sætte på plads samt gå til hånde i køkkenet.
Der er både dag- og aftenvagter, som vi planlægger løbende.
Derudover er der vagter i weekenderne, når vi har arrangementer.
De fleste af dine timer ligger dog i sommerferien i ugerne 26-32 i parkens daglige åbningstid.
Du er:
- Frisk, stærk og udadvendt
- Mellem 14-18 år
- Glad for at lære nyt
- Ikke bange for at tage fat
Vi er:
- Friske, stærke og udadvendte
- Mellem 14-72 år
- Glade for at lære nyt
- Ikke bange for at tage fat… også i opvasken
Skal du være med. Så skriv lidt om dig selv til:
Vi gør opmærksom på, at der i skolernes sommerferie i 2023 går bus forbi Ree Park Safari. Rute 351 mellem Ebeltoft og Grenaa får i perioden et stoppested ved Ree Park Safari.
Ree Park Safari er en privatejet safaripark tæt på Ebeltoft i rivende udvikling. Besøgstallet er stærkt stigende og var i 2021 tæt på 200.000 gæster. Ree Park Safari har ca. 35 fastansatte og i højsæsonen er vi op mod 170 medarbejdere til at servicere vores gæster.