HVAD SØGER DU?

Er du vores nye...

Medarbejder til café og udsalgssteder

Smilende medarbejdere til café og udsalgssteder

Er du frisk, udadvendt, kan du lide fart, mange mennesker, og er du mellem 15 og 85 år.

Ja, så er det helt sikkert dig, vi gerne vil tale med.

Vi søger alle med en skøn personlighed og hænderne godt skruet på, til at tage hånd om vores gæster i parken, når deres sult og tørst melder sig.

Ree Park spænder bredt på den gastronomiske scene, og vi lægger stor vægt på skøn mad, gode kollegaer, værtskab, og ikke mindst de små detaljer.

Arbejdstiderne ligger typisk om dagen, men der er altid liv i parken og i højsæsonen går det rigtigt stærkt.

Nogle af de arbejdsopgaver du kan stifte bekendtskab med:

  • Betjening af vores udsalgssteder
  • Tilvirkning af råvarer til vores udsalgssteder og events
  • Servering til vores events
  • Opvask
  • Renholdelse af parkens spisesteder inde og ude

 Vi ansætter personligheden, ikke personen

Hvis du vil være med, så skriv til os!

Vi forventer, at du kan arbejde minimum 20 timer om ugen i højsæsonen.

De primære timer afvikles i maj, juni, juli, august og september, efterårs- og vinterferie samt weekender i december.

Du skal kunne deltage i vores træningsweekend den 4. - 5. marts 2023

Husk at der ikke går offentlig transport til Ree Park.

Personalegoder

  • Personalekort, med fri entré til top 22 attraktioner i Danmark
  • Personalebilletter til familien
  • Kantine med frokost/aftensmad til 20,-
  • 25% på alle udsalgssteder (gælder ikke Katanga Hill Dining)
  • Personalefester

Ansættelsesperioden er 1. april til den 22. oktober samt weekenderne uge 47 - 50

Send din ansøgning senest 1. februar 2023 til:

morten.rasmussen@reepark.dk

Ree Park Safari er en privatejet safaripark tæt på Ebeltoft i rivende udvikling. Besøgstallet er stærkt stigende og var i 2021 tæt på 200.000 gæster. Ree Park Safari har ca. 35 fastansatte og i højsæsonen er vi op mod 170 medarbejdere til at servicere vores gæster.

Find vej til parken

Fra Århus:
Kør til Tirstrup ad motortrafikvejen, derfra til højre mod Ebeltoft, drej til venstre mod Gravlev og fortsæt mod Ree Park Safari.

Fra Grenaa:
Kør til Tirstrup, derfra til venstre mod Ebeltoft, drej til venstre mod Gravlev og fortsæt mod Ree Park Safari.

Fra Ebeltoft færgehavn:
Kør mod Tirstrup, inden Øksenmølle drejes til højre mod Gravlev og fortsæt mod Ree Park Safari.

Ved indgangen til Ree Park Safari er der 450 gratis parkeringspladser.