Ree Park - Danmarks bedste oplevelse
Ree Park er nomineret til Danmarks bedste oplevelse.
Tusind tak for nomineringen, hjælp os med at vinde.
Stem og vind præmier for 25.000 kr.
Ree Park er nomineret til Danmarks bedste oplevelse.
Tusind tak for nomineringen, hjælp os med at vinde.
Stem og vind præmier for 25.000 kr.
HVAD SØGER DU?
Ree Park søger servicemindede og engagerede medarbejdere over 18 år til rengøring i park og overnatningshytter for sæson 2023
Ville det ikke være fantastisk at møde ind til gibbonabernes sang, løvernes brølen og araer, der flyver frit rundt i parken og samtidig vide, at du er en del af det bedste rengøringsteam.
Når turen går til hytterne på savannen, er strudsen Carsten altid den første, der kommer og hilser på dig.
Har du et servicegen ud over det sædvanlige, er frisk på at tage en snak med gæsterne, hvor du engageret fortæller om parken, forklarer vej til f.eks. nærmeste spisested, sætter et plaster på et lille knæ eller nogle af de mange andre ”vilde” oplevelser, du får på en vagt.
Er du?
Så er det måske dig, vi skal bruge på vores rengøringsteam til den kommende sæson, som løber fra 1. april til 23. oktober. Ree Park Safari holder også åbent 4 weekender op til jul for julefrokoster og julemarked, som i 2023 er fra 25. november og frem til den 17. december.
Dine opgaver bliver bl.a.
Vi forventer, at du kan arbejde selvstændigt, og at du kan tage initiativ til opgaveløsning – også de opgaver der ikke er noteret på dagsplanen.
Du kan forvente en arbejdsplads med masser af forskellige opgaver, et dedikeret team af gode kollegaer, samt en arbejdsplads, hvor vi prioriterer at have det godt og sjovt sammen.
Mange dage – ikke mindst i højsæsonen – er meget travle, så det er en forudsætning, at du kan holde hovedet koldt og bevare smilet - du skal finde det helt naturligt at give vores gæster, voksne såvel børn, en fantastisk god service og oplevelse ud over det forventelige!
Du skal være mødestabil og også kunne møde til tiden.
Du skal kunne tale og forstå Dansk.
Dine vagter vil være med skiftende arbejdstider – som også inkluderer weekender.
Hvis du med et smil kan løfte ovenstående opgaver og samtidig være stolt og glad for at arbejde på en arbejdsplads, der med glæde giver en hånd til verdens truede dyrearter – så send os fluks din ansøgning med billede og CV til: Susanne.katballe@reepark.dk
Ansøgninger vil blive behandlet løbende, indtil vi har fundet de rette medarbejdere.
Bemærk at der ikke går offentlig transport til Ree Park, så du skal selv kunne komme til og fra arbejde. I skolernes sommerferie vil der være offentlig bus mellem Ebeltoft og Grenaa, som går forbi Ree Park Safari.
Bliv en del af Danmarks måske bedste arbejdsplads, en værdibåren organisation, hvor hver enkelt medarbejder stolt og dedikeret arbejder for at hjælpe truede dyrearter.