HVAD SØGER DU?

Er du vores nye...

Danmarks vildeste køkkenchef søges

Har du lyst til et kulinarisk eventyr

Køkkenchef søges til Danmarks vildeste arbejdsplads

Vi søger den rette person til vores intime og yderst velsmagende køkken, der kan inspirere os, arbejde selvstændigt og ikke mindst bidrage til fællesskabet, gennem højt humør og god energi.

Du skal kunne rigtigt meget og vi forventer sikkert endnu mere, men først og fremmest skal du være glad og i god form, og så skal du kunne lave mad så påfuglene synger og geparderne spinder.

Vi laver alt vores mad fra bunden (med meget få undtagelser). Fra store bryllupper til eksklusive møder over hjemmelavet Fish ’n Chips til kødsauce og morgenboller.

Ree Park er stadig en sæsonvirksomhed med hårdt spændte løbesko i sommerhalvåret. Men vi er ved at bygge et solidt ben i vores møde og-konferencedel, der er aktiv hele året og samtidigt drømmer vi stort om en lækker helårs restaurant i hjertet af parken med udsigt til vores smukke løver.

Og vi vil rigtig gerne være de bedste, så vi lægger hjerte og sjæl i alt hvad vi laver.

Parken har været her i mange år, men er på mange måder i en transformation, så du kommer med fra start og kan påvirke os i mange spændende retninger, hvis du er vild nok.

Vi ved at markedet er presset på kyndige hænder, så er du nyudklækket men vaks på fingrene, kan du måske starte som kok og arbejde dig videre op i feltet her hos os.

Opstart: så snart vi finder den rigtige

Vi glæder os til at høre fra dig

Med venlig hilsen
Danmarks vildeste arbejdsplads.

 

Ansøgning sendes til morten.rasmussen@reepark.dk

Du er også velkommen til at kontakte os på tlf. 60 79 01 41 hvis du har brug for uddybende spørgsmål

Bliv en del af Danmarks måske bedste arbejdsplads, en værdibåren organisation, hvor hver enkelt medarbejder stolt og dedikeret arbejder for at hjælpe truede dyrearter.

Find vej til parken

Fra Århus:
Kør til Tirstrup ad motortrafikvejen, derfra til højre mod Ebeltoft, drej til venstre mod Gravlev og fortsæt mod Ree Park Safari.

Fra Grenaa:
Kør til Tirstrup, derfra til venstre mod Ebeltoft, drej til venstre mod Gravlev og fortsæt mod Ree Park Safari.

Fra Ebeltoft færgehavn:
Kør mod Tirstrup, inden Øksenmølle drejes til højre mod Gravlev og fortsæt mod Ree Park Safari.

Ved indgangen til Ree Park Safari er der 450 gratis parkeringspladser.