Sara - en Junior Ranger | Ree Park Safari

Siden bruger cookies. Klik på godkend for at slippe for denne besked

Godkend

Sara
En Junior Ranger

Har du et yndlingsdyr? Sådan et helt bestemt dyr, som du ved en masse om, og som du synes er enten rigtig spændende, sødt eller sjovt? 
Dét har Sara!

Sara – en Junior Ranger

med løvehjerte

Hvis man selv har kæledyr derhjemme, vil disse tit blive ens favoritter. Men nogle gange kan man også få en helt særlig interesse for et vildt dyr. Dét har Sara - hun er helt vild med geparder, og har været det de seneste 3 år. I september måned 2014 kom Sara med bag kulisserne i Ree Park Safari, da hendes forældre gav hende et 'Dyrepasser for en dag' arrangement. Denne oplevelse gjorde ikke Saras interesse for geparder mindre. Sara ville nu ikke længere bare lære og fortælle om denne smukke art – hun ville hjælpe den! Derfor begyndte Sara at lave indsamlinger dels til Ree Park Safaris arbejde med geparderne, og dels til Cheetah Conservation Fund, der arbejder med geparder i Namibia. Sara har på nuværende tidspunkt samlet mere end kr. 8000,- ind i alt, gennem sit store arbejde både på sin egen hjemmeside og via Facebooksiden; Sara og gepardene.

Sara

Sara er 11 år, og hun har været vild med geparder i de seneste 3 år. Sara drømmer om at blive dyrepasser eller dyrlæge, når hun bliver voksen – meget gerne i Afrika.

Besøg Saras Facebookside – Sara og geparderne

Sara og Juvi's killinger

I maj måned 2015 havde Sara fået opsnuset, at en af Ree Park Safaris geparder, Juvi, var drægtig. For at belønne Saras store arbejde for geparderne valgte Ree Park Safari at invitere Sara på besøg i parken, umiddelbart efter, at killingerne meldte deres ankomst den 13. juni. Sara havde fået af vide, at vi ville forsøge at tage hende med bag kulisserne tæt på nogle af parkens forskellige kattearter. Hvad Sara ikke vidste var, at vi havde et par små overraskelser oppe i ærmet til hende. Sara fik nemlig lov til at komme med helt ind i stalden i forbindelse med den daglige kontrolvejning af Juvis 3 killinger. Geparder, og især deres killinger, er meget skrøbelige. Derfor er det vigtigt, at vi vejer killingerne i den første svære tid, så vi kan følge med i, om de alle får mælk nok hos deres mor. Killingerne bliver vejet hver dag kl. 12:00, hvor vi også skriver alt andet ned om ungernes udvikling. Mens alt dette står på, er den beskyttende mor låst ude af stalden, hvor hun spiser dagens måltid – ellers ville vi aldrig få lov til at komme tæt på killingerne. Efter at have fået plasticovertrækssko og handsker på, fik Sara lov til at bære killingerne hen til vægten. Imens kunne dyrepasserne undersøge dem og skrive i journalen, at de nu så småt var begyndt at åbne øjnene, og at navlen så ud til at hele fint efter fødslen. Alt skulle foregå meget roligt og påpasseligt, så killingerne ikke blev forstyrret for meget, og så de ikke kom til at lugte for meget af mennesker. Vi skulle også skynde os, så mor-Juvi hurtigt kunne komme ind og tage sig af killingerne igen.

En ekstra

overraskelse

Efter en veloverstået kontrolvejning havde de to geparddyrepassere en ekstra overraskelse til Sara. I anlægget, ved siden af Juvi, gik tre andre geparder. Disse tre halvanden år gamle unger deler far med Juvis killinger, og skulle sendes videre til andre safariparker, for at deltage i det store verdensomspændende avlsarbejde. I denne forbindelse udfyldes nogle ID-papirer, hvor man også kan skrive dyrets navn på, hvis det har et.

Dyrepasserne havde besluttet, at Sara måtte vælge en af hunnerne, som ville blive opkaldt efter hende. Hun valgte en hungepard, som vi indtil da, blot havde kaldt ”White-tip, da det var den af hunnerne, der havde mest hvidt på halespidsen. Hun hedder nu Sara.

Læs mere om geparden

Billederne fra Saras dag

Udstryspakken

 

Stor udstyrspakke består af rygsæk, lommelygte, kasket, vari lemur plysbamse og postkort.

Fodring

Som Junior Ranger i Ree Park Safari, får du lov til at fodre forskellige dyr.

Junior Ranger

Summer Camp

Jeg har været til Junior Ranger i Ree Park Safari i en uge med masser af natur og dyr og sjove aktiviteter. Hver morgen mødes vi med to guider, som har sjove aktiviteter til os bla. fodring og jagt - ikke bare en tilfældig jagt, det var en krybskyttejagt! Den første dag fik vi fuld uniform: drikkedunk, bæltetaske, t-shirt, kasket og en taske med alt muligt forskelligt i. Vi fodrede fx giraffer og elge og nogle mærkelige slags grise. Vi prøvede også at muge ud hos girafferne og aberne, det lugtede grimt, men var faktisk sjovt at prøve. Vi sejlede også i kanoer i en stafetkonkurrence - mit hold vandt!!!!! Den sidste dag fik vi ansigtsmaling, så vi kom til at ligne en masse forskellige dyr - jeg blev malet som en vred grå ulv. Hver dag spiste vi mad over bål til morgen-, middag- og eftermiddagsmad, det var meget hyggeligt. Flere dage, når Junior Ranger dagen var færdig, kiggede jeg i Ree Park Safaris gavebutik, og en dag fik jeg lov af min mor til at købe lidt ting med hjem. Da Junior Ranger ugen var slut fik vi alle et diplom på, at vi nu er uddannede Junior Rangere. Det har været en RIGTIG sjov og spændende uge på Junior Ranger Sommer Camp, og jeg håber at kunne være med næste år igen. Hvis der er andre som er glade for dyr og natur, så vil jeg anbefale dem at prøve en uge som Junior Ranger, for her får I masser viden, og prøvet ting som I aldrig har prøvet før. Mvh Sara, 10 år.

Læs mere om Junior Ranger Summer Camp

Joshua

En Junior Ranger

I slutningen af april måned 2015, fik jeg for første gang lov til at komme med til Afrika. Vi skulle rejse til Ree Park Safaris camp, Karen Blixen Camp i Masai Mara, som ligger i det østafrikanske land, Kenya.

Læs om Joshua og hans tur til Kenya

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program