Junior Ranger Summer Camp 2018, 6 - 9 år | Ree Park Safari

Siden bruger cookies. Klik på godkend for at slippe for denne besked

Godkend

Junior Ranger

Summer Camp 2018

Børnene får 5 sjove og lærerige sommerdage med et spændende program, inklusiv fuld forplejning, oppakning og en flot Junior Ranger uniform. Vi har sammensat et fantastisk sjovt og lærerigt program i børnehøjde.

Junior Ranger

Summer Camp 6 - 9 år

Junior Ranger Summer Camp er en lejrskole for børn og unge, der brænder for dyrenes verdens, og ikke mindst naturen omkring os. 
På Summer Campen får børnene mulighed for, at opleve helt nye og spændende sider af Ree Park Safari, når de sammen med resten af holdet træder bag kulisserne og får lov til at opleve fascinerende dyr og anlæg på fængende måder. 

I løbet af ugen opbygger børnene og guiderne et tæt sammenhold, der gør det muligt at lave sjove, udfordrende og anderledes aktiviteter i Ree Park Safaris smukke omgivelser. Sammen udforsker de de mange facetter af naturbevarelse, krybskytteri, bærerdygtighed og parkens arbejde med truede og sjældne dyrearter, gennem faglige og nærværende oplevelser. 

En vigtig del af Junior Ranger konceptet er netop at kende det ansvar, vi mennesker har overfor naturen, og ikke mindst overfor dyrene. Derfor sammensætter vi programmet, så det både omfatter de vildt sjove og hyggelige opgaver og aktiviteter, samt de mere praktiske og krævende udfordringer. 

Børnene får 5 sjove og lærerige sommerdage med et spændende program, inklusiv fuld forplejning, oppakning og en flot Junior Ranger uniform. Vi har sammensat et fantastisk sjovt og lærerigt program i børnehøjde. Ree Park Safaris erfarne formidlere tager de kommende Junior Rangere med på en anderledes rejse ind i naturvidenskabens verden. Formålet med sommerskolen i Ree Park Safari er at give børnene en indgående viden om natur, dyr og udeliv. Gennem forskellige aktiviteter, lege og opgaver får børnene på en sjov og udfordrende måde mulighed for at lære en masse om klodens enestående dyreliv – også de mere alvorlige aspekter.

På baggrund af den store tilslutning til sidste års succesfulde Sommer Camp udvider vi nu konceptet. I 2018 afvikler vi nu to forskellige camps hver uge. På denne måde kan vi skræddersy indholdet til Junior Rangere i flere forskellige aldre.

Farmen

Ree Park Safaris bondegård

Der vil være fokus på Ree Park Safaris bondegård, hvor børnene får ansvar for forskellige daglige gøremål: Forberede mad til dyrene. Fodre bondegårdens dyr. Tælle og sundhedstjekke dyrene. Lukke dyrene ud. Klare praktiske gøremål i stalden.

Læs mere om dyrene på farmen

Andre

aktiviteter

Ud over det daglige ansvar på bondegården får børnene et indblik i Ree Park Safaris arbejde som dyrepark. De skal bl.a. selv prøve kræfter med både dyrepassernes praktiske arbejde med dyrene, og guidernes arbejde med at formidle viden videre til parkens gæster. Børnene kommer bl.a. til at deltage i følgende aktiviteter:

  • Besøg hos dyrepasseren – hjælpe med daglige gøremål
  • Land Rover Safari – Patrulje på den afrikanske savanne
  • Sjove lege
  • Dyrefodringer, bl.a. geparder, bjørne, ulve
  • Slangefremvisning
  • Staldbesøg
  • Orienteringsløb
  • Bag kulisserne

Staldbesøg

Hvor sover dyrene om natten? Kom med en af Ree Park Safaris guider bag kulisserne og mød nogle af parkens dyr helt tæt på, når vi besøger dem i deres stalde.

Læs mere om staldbesøg

Land Rover Safari

På en safaritur kommer I tæt på de afrikanske dyr på græssavannen. Se næsehornet tage en lur, antiloperne der springer af sted eller strudsen, der ligger og ruger på sine store æg.

Læs mere om Land Rover Safari

Slangefremvisning

Her kan I se og røre ved en af parkens håndtamme slanger, høre om dens mystiske anatomi, og om hvordan den kan sluge et helt byttedyr.

Dyrefodringer

Oplev fodringer af tigre, leoparder, ulve, vildhunde, løver, geparder, giraffer og flere.

Læs mere om fodringer

Børnene bliver

Junior Rangere

I Afrika arbejder de rigtige rangere hver dag for at hjælpe og beskytte de vilde dyr. Krybskytter udgør en stor trussel for det vilde dyreliv. Hvert år dræber de et stort antal dyr og sælger dem, eller deres horn og stødtænder, på illegale markeder. I Ree Park Safari, og fra vores økocamp, Karen Blixen Camp i Kenya, arbejder vi målrettet på avl af primært truede og sjældne dyr. Samtidig arbejder vi intensivt med at bekæmpe krybskytteri, og på at bevare og beskytte dyrene i den vilde natur.

Børnene vil få viden om, hvad de rigtige rangere i Afrika foretager sig, og vil skulle løse opgaver præcis som dem. De vil også lære, hvordan de, som Junior Rangere, kan bidrage til rangernes store arbejde.

Tider, aldersgrænse og pris

Sommerskolen løber af stablen i ugerne 27, 28, 29, 30, 31 og 32 i 2018. Alle børn i alderen 6-9 år kan deltage. Arrangementet foregår alle hverdage. Børnene møder kl. 8:00 – 15:00 hver dag. Arrangementet inkluderer bl.a.: 5 dage i Ree Park Safari med guide og aktiviteter. 20 måltider. Spændende Junior Ranger oppakning og uniform. Fri entre for én voksen på afslutningsdagen. Pris pr deltager kun: 1900,- kr.

Sund kost

All inclusive

Som deltager i Junior Ranger Summer Camp får barnet en sund, nærende og mættende kost. Vores køkken sørger hver dag for måltider, der giver masser af energi til de sjove udfordringer i løbet af ugen.

Junior Ranger

Summer Camp 10 - 13 år

Denne camp tager udgangspunkt i børnenes viden og forståelse for dyr og natur. Der vil både blive fokuseret på menneskers ansvar overfor dyr og naturen, og på hvad det vil sige at være virkelighedens rangere, men også på fascinationen ved alverdens fantastiske dyr.

Junior Ranger Summer Camp 10 - 13 år

Tilmelding til

Summer Camp 2018

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program