Junior Ranger 2-dages Camp | Ree Park Safari

Siden bruger cookies. Klik på godkend for at slippe for denne besked

Godkend

Junior Ranger
2-dages Camp i 2018

Junior Ranger Camp er en spændende 2-dages camp for børn og unge, der brænder for dyrenes verden og ikke mindst naturen omkring os. På 2-dages campen udforskes de mange sider af naturbevarelse, krybskytteri, bæredygtighed og parkens arbejde med truede og sjældne dyrearter gennem nærværende oplevelser

 

På 2-dages Camp

kan du bl.a. opleve

Junior Ranger Camp er en spændende 2-dages camp for børn og unge, der brænder for dyrenes verden og ikke mindst naturen omkring os. 

Her får børnene mulighed for, at opleve helt nye og spændende sider af Ree Park Safari, når de sammen med resten af holdet træder bag kulisserne og får lov til at opleve fascinerende dyr og anlæg på spændende måder. 

2-dages Campen er et nyt skud på stammen i Ree Park Safaris Junior Ranger univers. Her får børnene mulighed for at udforske endnu flere og nye områder af Ree Park Safari. 

Holdet udforsker sammen de mange sider af naturbevarelse, krybskytteri, bæredygtighed og parkens arbejde med truede og sjældne dyrearter, både her i parken og i Mara i Afrika, gennem faglige og nærværende oplevelser. 

Junior Ranger Campen afholdes i 2018 i påskeferien, (uge 13) og efterårsferien (uge 42).

Værd at vide

Aldersgruppe: 6 - 13 år

Mødetid
Kl. 8 - 15 begge dage
Børnene mødes med guiderne ved gepardskulpturerne ved indgangen til Ree Park Safari kl. 8.00
Børnene afhentes ved trækvognene på vej ind i parken kl. 15.00 begge dage. 

Pris: 900,- kr. pr person.

Inkluderet i prisen

  • Morgenmad
  • Sund formiddags snack
  • Varm frokost lavet over bål sammen med børnene
  • Sund eftermiddags snack
  • 2 dages fuld entré er ligeledes inkluderet i prisen.

Husk at medbringe drikkedunk

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Sophia Frifelt på safariskolen@reepark.dk

 

 

Tilmelding til

Junior Ranger 2-dages Camp

Sara, Junior Ranger

med Løvehjerte

Sara har været på 2-dages camp, læs om hendes oplevelser 

I påsken var jeg til 2 dags Junior Ranger Camp i Ree Park Safari. Vi kørte den lange vej fra Sjælland til Ebeltoft, hvor vi boede på motel, så jeg kunne være med i campen.

Den første dag mødtes vi ude foran Ree Park Safari – vi var 6 deltagere, 3 drenge og 3 piger og så en guide! Vi startede med at spise morgenmad inden dagen begyndte. Og selvfølgelig skulle vi også lege en navneleg, så vi kunne lære hinanden at kende.

Vi skulle til Safaritur, hvor det IKKE var guiden som skulle fortælle, men os som skulle fortælle hvor meget vi ved om dyrene. Vi fik alle sagt noget.

Efter safarituren var det tid til en snack (sandwich).

Så skulle vi over til kamelshow. Vi fik lov at fodre kamelen med nogle godbidder. Senere var vi også henne og se det lille nyfødte kamelkalv og vi fik lov til at prøve at ride på en af de voksne kameler – det var sjovt.

 På dag 2 mødtes vi igen og spiste morgenmad over i campen. Derefter skulle vi over til girafstaldene og se de mange giraffer. Vi fyldte foderboksene. Girafferne var mega høje specielt når man kommer helt tæt på, den højeste var 5m!

Så skulle vi hente rodfrugter og skære ud til minigrisene, som vi skulle fodre.

Vi skulle også muge ud hos nogle af de andre dyr.

Vi skulle også skære døde kaniner op og derefter fodre tigerne med dem: så vi kom ind i tigerindhegningen! Selvfølgelig var tigerne inde i stalden imens, men det alligevel sjovt at være derinde og der lå knogler fra tidligere fodringer derinde. Vi gemte kaninerne og deres indvolde rund omkring i tigerindhegningen, så tigerne skulle lede efter dem. Da vi havde vasket fingre blev tigerne lukket ud i indhegningen igen. Det var sjovt at se dem springe igennem buske for at få kødet.

Og så var det tid til togtur! Og det var sjovt.

Så skulle vi kigge på slanger og holde dem. Der var både pyton og kornsnoge, de var søde ( jeg har også selv en kornsnog hjemme på værelset)

 Så skulle vi også kigge til melormene og nogle af os spiste også en!

 Vi fodrede også zebramanguster med frugt og grønt. Da vi så skulle tilbage igen, gik vi igennem abeøen, hvor vi mødte myreslugeren.

Da vi kom tilbage til campen skulle vi hente vores ting og til at hjem.

 Det var et par sjove dage, specielt at gå rundt inde i tigerindhegningen og se dem spise vores gemte mad bagefter. Det var lidt ulækkert at skære kaninerne op, men det var også spændende.

Jeg vil gerne prøve det igen en anden gang, og så kunne det være fedt hvis vi også kunne nå en gepardfodring og en kanotur (hvis det er sommer!). Jeg kunne også godt tænke mig hvis der var et par konkurrencer i løbet af campen det er altid sjovt og udfordrende.

Det var ok at være 6 personer, der skal nok ikke være under 4 deltagere, men meget gerne flere. Jeg synes niveauet var meget godt, jeg har været på camp nogle gange, men det var alligevel rart at få genopfrisket og få mere viden om dyr – og så er det bare rart at være iblandt dyrene.

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program