Frivillige i toggruppen | Frivillig hjælper til Ree Park

Frivillige til

toggruppen

Bliv frivillig

i toggruppen

Lokofører søges

Ree Park safaris frivillige toggruppe søger folk med interesse i lokomotiver og tog. Vi har både diesellokomotiv og damplokomotiv. Arbejdet er ulønnet.

Arbejdsopgaver:

Du skal køre Amerika Expressen og samtidig give gæsterne en unik oplevelse på køreturen gennem landskabet, hvor vi ser på parkens dyr i den nordamerikanske del af parken. Du har en guide med på turen, som fortæller om dyrene og udviklingen, da jernbanen blev lagt over prærien i slutningen af 1800-tallet.

Du skal ligelede hjælpe lidt til med vedligeholdelse af dieseltoget Armstrong og damptoget Black Beauty.

Du skal minimum kunne tage 4 vagter pr. måned i højsæsonen, som strækker sig fra 26. juni til og med 15. august.

 

Personlige kvalifikationer:

Vi søger personer med en venlig og imødekommende personlighed, som kan besvare gæsternes spørgsmål vedrørende Amerika Expressen og de to tog, osv. med godt humør og tålmodighed.

Gå på mod og overblik er også gode egenskaber til jobbet.

Vi gør opmærksom på, at der ved kørsel med damptoget Black Beauty bl.a. skal skovles kul, hvilket indebærer, at der kan forekomme tunge løft, når der skal fyldes på med kul. Ved vedligeholdelse og kørsel med toget kan der forekomme situationer, hvor du skal kunne kigge under toget, så en vis grad af god fysisk form er påkrævet.

Erfaring er ikke afgørende, vi søger for uddannelse og god oplæring.

Almindelig kørekort kræves.

 

Fordele som frivillig lokofører:

Gode kollegaer, godt socialt sammenhold, forplejning på vagterne, og ved de fælles møder.
Årskort til dig og evt.  ægtefælle samt fribilletter til parken, så familien kan komme med

Fester med parkens personale og frivillige, samt arrangementer for frivillige

Du modtager det ugentlige nyhedsbrev 'Jungletrommen' med interne nyheder og informationer.

 

Har du lyst til at være med på holdet, så henvend dig til Nicolai Poulsen på nicolai.poulsen@reepark.dk

 

 

Vi glæder os til at møde dig

Frivillige toggruppen

Ree Park

Lyst til at blive frivillig

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program