Partnerskab
med Safariskolen
giver lærere og elever ubegrænset mulighed for at benytte parkens faciliteter i skoletiden.
Safariskolen i Ree Park Safari tilbyder udeundervisning i det uformelle lærerum, som en alternativ måde at lære på. Kom ud af klasselokalet og lær om naturen og dyrelivet i udendørs omgivelser i vores park.
Partnerskab
med Safariskolen
I Safariskolen arbejder vi primært i og med naturen, vores naturskønne omgivelser åbner op for et hav af muligheder, hvor sanserne får rig mulighed for at komme i spil.
Formålet med Safariskolen er at gøre børn og unge bevidst om naturen, og hvordan vi bedst bevarer den.
Læringsmiljøer uden for skolen er et område i udvikling, og der kan være forskellige motiverende faktorer der gør, at du som lærer med fordel kan inddrage disse i din undervisning.
Når undervisningen foregår i Ree Park Safari, får eleverne mulighed for at se, høre og røre ved det, de til daglig læser om i klasseværelset. Den sanselige dimension under besøget giver eleverne mulighed for at forstå mere og huske bedre.
Derudover er det nemmere for eleverne at genkalde sig viden, som de har knyttet flere sansemæssige oplevelser til. Undervisningen bindes til konkrete steder, situationer og oplevelser, som står klart i elevernes erindring.
Det er denne unikke kobling mellem praktisk arbejde, sanselige oplevelser og faglige viden vi i Safariskolen vil skabe det bedste grundlag for.
Gennem et partnerskab med Safariskolen, får lærere og elever ubegrænset mulighed for at benytte parkens faciliteter i skoletiden, samt undervisning ved parkens formidlere i hverdagene – både i og udenfor Ree Park Safaris åbne sæson.
Forløbene i Safariskolen er udviklet i samarbejde med Safariskolens lærer, og kan til en hver tid tilpasses skolens forløb, temadage m.m.
Fordele
Som samarbejdspartner med Ree Park Safaris Safariskole, betaler skolen følgende engangsbeløb ved partnerskabsaftalens indgåelse:
- 20,- kr. pr. elev på skolen (dette svarer til 50% af den normale institutions pris)
- 0,- kr. pr. lærer/pædagog (i stedet for de nuværende 60,- pr. lærer/pædagog)
- 225,- kr. pr. undervisningsforløb (dette svarer til 40% af den normale institutions pris)
Ved partnerskabets indgåelse aftales et ønsket antal forløb for året, dog med minimum ét forløb pr. årgang. Da entreen ligeledes er et engangsbeløb, kan parken frit benyttes i alle hverdage, hvis I giver besked på forhånd.
Lærernes rolle
Når I modtager undervisning i Safariskolen, er det vigtigt at vi forventningsafstemmer på forhånd. Safariskolens guider er her for skabe fantastiske oplevelser og undervisning, og det lykkes bedst når vi er fælles om at løfte opgaven.
Under jeres besøg forventer vi derfor, at lærere og andet pædagogisk personale har det fulde ansvar for eleverne, hjælper med at skabe god ro og gør eleverne undervisningsparate. I har det bedste kendskab til jeres elever, derfor vil vi ligeledes bede jer om at informere guiderne på dagen, eller ved booking af forløb, hvis der er forhold vi skal være særligt opmærksomme på eller tager hensyn til hos jeres elever.
Vi glæder os til at indgå et bæredygtigt samarbejde om en masse spændende oplevelser tæt på alverdens dyr!
Send en forespørgsel