Vicunja - Fakta om sydamerikanske vicunjaer | Oplev dyret i Ree Park

Vikunja

Dyr i Sydamerika

Vicunjaen er det mindste medlem af kamelfamilien, og har som den eneste i denne familie brug for vand på daglig basis. Vicunjaen lever på de tundralignende stepper i det vestlige Sydamerika i 3.600 til 4.800 meters højde.

Vikunja

Vicunjaen er det mindste medlem af kamelfamilien, og har som den eneste i denne familie brug for vand på daglig basis. Vicunjaen lever på de tundralignende stepper i det vestlige Sydamerika i 3.600 til 4.800 meters højde. Den lever udelukkende af flerårige græsser, hvilket kan slide på tænderne. Derfor vokser vikunjaens fortænder hele livet, ganske som det også ses hos gnavere. 

Vikunjaen lever i sociale grupper med en dominerende han, 5-10 hunner og deres unger. Gruppen har et fast territorium, som afmærkes med ekskrementer. Unghanner danner omstrejfende småflokke. Parringen finder sted i marts-april, og efter ca. 11 måneder fødes normalt 1 unge.

Vikunjaen har ry for at have den fineste og mest eksklusive uld i verden, bl.a. fordi dens tætte og meget isolerende uld kun kan klippes hvert 3. år. Inkaindianerne indfangede de vilde dyr for at klippe pelsen, hvorefter de slap dem løs igen. Desværre blev efterspørgslen på den bløde uld, så stor med den hvide mands komme til Sydamerika, at bestanden af vikunjaer faldt fra estimerede 1,5 millioner dyr, til bare 6.000 i 1960, fordi man nu overgik til at nedlægge dyrene for at høste ulden. 

Bestanden af vikunjaer har været stigende i en lang periode, men nu ser det igen ud til, at bestanden igen er i tilbagegang på grund af krybskytteri, økonomisk interesse i hybridisering mellem alpaca og vikunja og ødelæggelse af vikunjaernes naturlige leveområder, der dyrkes til husdyrbrug.

Se hvordan og hvornår dyrene i Ree Park Safari bliver fodret

Føde

Hvad spiser vikunjaen?

Vikunjaen spiser udelukkende græs

Drægtig

Hvor lang tid er vikunjaen drægtig?

Vikunjaen er drægtig i 340 dage.

Antal unger

Hvor mange unger føder vikunjaen?

Parringen finder sted i marts-april, og efter ca. 11 måneder fødes normalt 1 unge.

Vikunjaen i Ree Park Safari

"...vidste du, at vicunjaen, ligesom lamaen, ikke spytter, men i virkeligheden kaster ufordøjet græs og maveindhold op, når den skal forsvare sig?"

Sydamerikanske dyr

I Sydamerika kan du komme helt tæt på dyrelivet, der kommer fra Andesbjergenes højland, den såkaldte altiplano eller paramo, den træløse græssteppe kaldet pampassen og lavlandets tropiske vådområder. Lamaen, alpacaen, vicunjaen og den lille hurtige Mara er alle fredelige dyr, som gerne vil have besøg af publikum. Derfor er det muligt at gå helt inde hos dyrene.

Det er også her, i Sydamerika, at du møder æslerne. Det er ikke tilladt at røre dyrene i parken, men æslerne må du gerne klappe. 

Mød også de sydamerikanske aber - dødningehovedaber og edderkopaber - og kæmpemyreslugeren, nandu, den blågule ara og den mørkerøde ara.

Klik dig ind på nogen af dem ovenfor.

Overblik over

fodringer

På kortet kan du få et overblik over, hvor de forskellige fodringer finder sted. 

Kort over fodringer

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program

    Venligst rotér dit device

    Overblik over 

    fodringer

    Her på kortet kan du se hvor de forskellige fodringer finder sted.

    Afrika
    Nordamerika
    Asien
    Sydamerika
    Continents
    Parkmap