Dødningehovedabe - Fakta om dødningehovedaber | Ree Park Safari

Dødningehovedabe

Dyr i Sydamerika

Det er Amazonasskovene, der er hjemsted for denne lille dagaktive abe, som lever i grupper på 10-50 individer. Dødningehovedaben lever størstedelen af livet i trækronerne i ca. 30 meters højde, og den bevæger sig kun sjældent ned på jorden for at søge føde.

Dødningehovedabe

Det er Amazonasskovene, der er hjemsted for denne lille dagaktive abe, som lever i grupper på 10-50 individer. Dødningehovedaben lever størstedelen af livet i trækronerne i ca. 30 meters højde, og den bevæger sig kun sjældent ned på jorden for at søge føde. Den lange hale bruges til at holde balancen, og aben bevæger sig adræt rundt, selv på meget tynde og bevægelige grene.

Ofte ses dødningehovedaben sammen med, eller i nærheden af, kapucineraber. De to forskellige arter forstår til fulde hinandens alarmkald, og de hjælper derved hinanden med at holde øje med farer. Dødningehovedaberne er meget mindre end kapuchinerne, og de to arter konkurrerer derfor ikke om de samme fødeemner.

Dødningehovedaber er meget sociale dyr. Gruppen kommunikerer indbyrdes bl.a. ved mange forskellige lyde, og et enkelt advarselskald er nok til at drive hele flokken på flugt.

De regnskovsområder hvor dødningehovedaben naturligt lever, forsvinder med foruroligende hast til fordel for kvægdrift og landbrug. Yderligere har flere arter af dødningehovedaben været genstand for indfangning og eksport som forsøgs- og kæledyr til USA og Europa. Arten er krævende og svær at få til at fungere i fangenskab.

I Ree Park Safari kan du møde dødningehovedaberne på deres helt egen ø. De kan frit bevæge sig mellem stald og deres egen ø. Du er meget velkommen indenfor på øen hos dødningehovedaberne, og hvis bare du har øjnene, eller måske især ørerne, godt med dig, vil du snart kunne nyde synet af de mange frække aber i trækronerne.

Se hvordan og hvornår dyrene i Ree Park Safari bliver fodret

Størrelse

Hvor stor er dødningehovedaben?

Dødningehovedabens krop er 28-36 cm og halen er 35-46 cm.

Føde

Hvad spiser dødningehovedaben?

Dødningehovedaben er bestemt ikke kræsen. Den lever primært af frugter og insekter. Men også bær, nødder, frø, blomster, blade og små hvirveldyr så som flagermus, fugle og æg.

Drægtig

Hvor lang tid er dødningehovedaben drægtig?

Dødningehovedaben er drægtig i 152-172 dage.

Dødningehovedaben i Ree Park Safari

"...vidste du, at dødningehovedaberne har fået deres lidt uhyggelige navn, efter de hvide og sorte ansigtsmarkeringer, der kan ligne et skelethoved."

Unge hos

dødningehovedaberne

En dødningehovedabeunge er kommet til verden og der er flere unger i vente.

Sydamerikanske dyr

I Sydamerika kan du komme helt tæt på dyrelivet, der kommer fra Andesbjergenes højland, den såkaldte altiplano eller paramo, den træløse græssteppe kaldet pampassen og lavlandets tropiske vådområder. Lamaen, alpacaen, vicunjaen og den lille hurtige Mara er alle fredelige dyr, som gerne vil have besøg af publikum. Derfor er det muligt at gå helt inde hos dyrene.

Det er også her, i Sydamerika, at du møder æslerne. Det er ikke tilladt at røre dyrene i parken, men æslerne må du gerne klappe. 

Mød også de sydamerikanske aber - dødningehovedaber og edderkopaber - og kæmpemyreslugeren, nandu, den blågule ara og den mørkerøde ara.

Klik dig ind på nogen af dem ovenfor.

Overblik over

fodringer

På kortet kan du få et overblik over, hvor de forskellige fodringer finder sted. 

Kort over fodringer

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program

    Venligst rotér dit device

    Overblik over 

    fodringer

    Her på kortet kan du se hvor de forskellige fodringer finder sted.

    Afrika
    Nordamerika
    Asien
    Sydamerika
    Continents
    Parkmap