Rothschild giraf - Find fakta om giraffen her | Ree Park Safari

Rothschild giraf

Dyr i afrika

Rothschild eller Baringo giraffen, som den også kaldes, findes udelukkende på beskyttede savanner i Kenya og Uganda.
Giraffer er rigtig godt tilpasset til livet i tørre leveområder, hvor de foretrækker at æde akacieblade. 

Giraf

Rothschild eller Baringo giraffen, som den også kaldes, findes udelukkende på beskyttede savanner i Kenya og Uganda.
Giraffer er rigtig godt tilpasset til livet i tørre leveområder, hvor de foretrækker at æde akacieblade. Deres højde giver dem blandt andet den fordel, at de kan nå blade, som ikke er tilgængelige for mange andre planteædere.
Giraffer drikker kun sjældent og er derfor relativt uafhængige at faste vandforsyninger. Når giraffen skal drikke, kan det være en risikabel affære. På grund af den meget lange hals, er dyret nødt til at sprede forbenene meget langt ud til siderne, for at kunne få hovedet ned til drikkevandet. I denne stilling er det svært at holde øje med rovdyr, og hvis faren lurer, tager det tid at komme ordentligt på benene igen.

Rothschild giraffen er verdens højeste pattedyr. Tyrene kan opnå en højde på hele 5,8 m, mens køerne generelt er ca. en meter lavere end hannerne. Allerede ved fødslen er kalvene omkring 2 m høje og vejer ca. 50 kg. Men kalvene skal også være robuste, for giraffer kævler nemlig stående, så kalvenes første indtryk af denne verden, er et frit fald på omkring to meter!

Girafferne kendes især på deres lange hals og ben. Forbenene er længere end bagbenene, så ryggen skråner ned mod bagen. Både hanner og hunner har hornlignende udvækster fra kraniet, kaldet ossiconer. Ossiconerne er beklædt med hår, og særligt hårene på toppen slides af hos kønsmodne hanner, når de kæmper om hunnerne. Giraffer er de eneste dyr der fødes med "horn", men for at lette fødslen, er hornene nærmest klappet sammen ned mod hovedet. De rejser sig dog hurtigt, så kalven bliver i stand til, at kunne forsvare sig mod rovdyr. 

Alle giraffer kendes på deres karakteristiske plettede skind, hvor pletterne varierer alt efter området giraffen lever i, samt hvilken underart dyret tilhører. Mønsteret ændre sig ikke gennem giraffens liv, men pletterne strækkes naturligvis i takt med at dyret vokser. Desuden kan farverne variere med sæsonen samt med dyrets generelle sundhedstilstand. Desuden er giraffens pletmønster unikt fra dyr til dyr, som vores fingeraftryk.

Alle typer af giraffer er af IUCN klassificeret som sårbare, og bestanden er desværre stadig faldende. Særligt Rothschild er desværre i stærk tilbagegang. De største trusler mod giraffer er ødelæggelse af deres leveområde, uroligheder og konflikter i de afrikanske lande giraffen lever, ulovlig jagt samt klimaændringer. 

Se hvordan og hvornår dyrene i Ree Park Safari bliver fodret

Drægtig

Hvor lang tid er Rothschild giraffen drægtig?

Giraffen er drægtig i 13-15 måneder. Allerede ved fødslen er kalven omkring 2 m høj og vejer ca. 50 kg. Men kalven skal også være robust, for giraffer kævler nemlig stående, så kalvens første indtryk af denne verden, er et frit fald på omkring to meter!

Levested

Hvor lever Rothschild giraffen?

Rothschild eller Baringo giraffen, som den også kaldes, findes udelukkende på beskyttede savanner i Kenya og Uganda. Giraffer er rigtig godt tilpasset til livet i tørre leveområder, hvor de foretrækker at æde akacieblade.

Vægt

Hvor meget vejer en Rothschild giraf?

Hungiraffen vejer 700-950 kg. imens hangiraffen vejer 800-1400 kg.

Giraffen i Ree Park Safari

"...vidste du, at giraffernes tunge er mørk, hvilket man mener er for at give en bedre beskyttelse mod solens stråler?"

Girafkalve

i Ree Park Safari

Omkring årsskiftet 2016/17 blev der født 3 små girafkalve i Ree Park Safari. Ungerne har i ro og mag diet ved deres mødre i en god måneds tid. De er allerede vokset godt til, og er blevet lidt mere trygge i deres stald og boma.

Afrikanske dyr

Afrika er det største kontinent i Ree Park. Her møder du bl.a. dyrenes konge, verdens højeste dyr og verdens hurtigste dyr.
Kontinentet er opdelt i 4 områder med hver sit særpræg og særlige dyr

Ovenfor kan du vælge dig ind på alle de Afrikanske dyr vi har i Ree Park Safari.

Katanga Hill - i løvernes rige

Tag turen ad den lange træbro op til Kopjen, de store klippeformationer på toppen af bakkerne i Katanga Hill. Herfra har du og dyrenes konge en fantastisk udsigt over græssavannen. Her kan løverne boltre sig på 1 hektar og de har rig lejlighed til at få rørt deres mægtige muskler i det kuperede område.

 

Græssavannen

På græssavannen møder du mange af de afrikanske dyr, bl.a. giraf, sort næsehorn, struds, zebra, gnu og mange andre fascinerende arter. Du har mulighed for at komme med ind på savannen med én af parkens land rovere. Eller du kan tage en vandretur langs det 10 hektar store område.

 

Busksavannen

Mød danmarks eneste geparder, verdens hurtigste dyr, på busksavannen. Her har de et stort område, hvor de kan spejde langt, præcis som de er gode til, når de store vidder på savannen skal overvåges for byttedyr og potentielle trusler.

Naboerne, de afrikanske vildhunde er ikke nær så hurtige. Til gengæld kan de løbe utrolig langt og samarbejde på en kompleks og effektiv måde.

 

Skovsavannen

Bongoantiloper. Mød dem på skovsavannen tæt ved geparderne. Her har de både adgang til et dejligt skovareal kan få lov at stikke trynen i mudderet. Det går ikke stille for sig!

Ree Park Safari har selvfølgelig mange flere dyr fra Afrika, som også kan se ovenfor: Eland Antilope, Stor Flamingo, Østafrikansk Krontrane, Marabustork, Nubisk Ged, Rosa pelikaner, Sandkat, Afrikansk Sporeskildpadde, Den Afrikanske Struds, Defassa Vandbuk, Zebra Mangust, Grå Jaco, Impala og Penselsvin.

Prøv en Land Rover Safari

Overblik over

fodringer

På kortet kan du få et overblik over, hvor de forskellige fodringer finder sted. 

Kort over fodringer

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program

    Venligst rotér dit device

    Overblik over 

    fodringer

    Her på kortet kan du se hvor de forskellige fodringer finder sted.

    Afrika
    Nordamerika
    Asien
    Sydamerika
    Continents
    Parkmap