Eland antilope - Find fakta om elsdyrantilopen her | Ree Park Safari

Eland antilope

Dyr i afrika

Eland antilopen er verdens største antilope. Her vejer en fuldvoksen tyr op til 1.000 kg. Hunnerne er markant mindre og vejer almindeligvis mellem 300-600 kg.

Eland antilope

Eland antilopen er verdens største antilope. De fuldvoksne tyre kan veje helt op til 1.000 kg. Hunnerne er markant mindre og vejer almindeligvis mellem 300-600 kg. Eland antiloper lever i flokke bestående af omkring 25 individer, hvoraf 1-2 er voksne tyre.

Eland antilopens fødevalg er meget alsidigt, og på grund af sin størrelse kan den nå højtsiddende løvblade. Ofte brækker eland antilopen hele grene af med sine kraftige horn for derved lettere at kunne nå blade og bark, som mindre antiloper ikke kan nå.

I Ree Park Safari kan du møde eland antilopen på den afrikanske græssavanne. Hvis flokken går tæt forbi dig, kan du høre en mærkelig klikkende lyd fra dyrenes ben. Lyden er mest tydelig fra de store hanner, hvor klikkene fortæller andre hanner om lederens størrelse og dominans. Hvis ikke lyden er nok til at holde yngre hanner på afstand, vil de to hanner indgå i en brydekamp, hvor det gælder om at skubbe modstanderen baglæns. 

I begyndelsen af 1900-tallet forsøgte man flere steder at erstatte tamkvæget med eland antiloper. Tanken bag dette var, at tamkvæg næsten udelukkende spiser græs, hvilket hurtigt forsvinder fra græsningsarealerne. Eland antiloperne er derimod i langt højere grad specialiseret til et liv med varierende føde afhængig af årstiden. Desuden giver antilopen en stor mængde mørt kød og dens skind er af en høj kvalitet. Endelig producerer en eland ko dagligt 5-6 liter mælk, der er meget næringsrig og fed. 

Der bliver desværre færre og færre eland antiloper og mange steder er de helt udryddet fra deres naturlige leveområder, men generelt er antilopen relativt almindeligt. Det er især jagt, der har været en årsag til artens tilbagegang. 

Se hvordan og hvornår dyrene i Ree Park Safari bliver fodret

Vægt

Hvor tung er en eland antilope?

Eland antilopen er verdens største antilope. De fuldvoksne tyre kan veje helt op til 1.000 kg. Hunnerne er markant mindre og vejer almindeligvis mellem 300-600 kg.

Antal unger

Hvor mange unger får eland antilopen?

Eland antilopen får 1 kalv om året.

Levested

Hvor lever eland antilopen?

Den lever på græssavannen og i åbne skove, i flokke bestående af op til 25 individer, hvoraf 1-2 er tyre.

Eland antilopen i Ree Park Safari

"...vidste du, at eland antilopen er verdens største antilope?"

Afrikanske dyr

Afrika er det største kontinent i Ree Park. Her møder du bl.a. dyrenes konge, verdens højeste dyr og verdens hurtigste dyr.
Kontinentet er opdelt i 4 områder med hver sit særpræg og særlige dyr

Ovenfor kan du vælge dig ind på alle de Afrikanske dyr vi har i Ree Park Safari.

Katanga Hill - i løvernes rige

Tag turen ad den lange træbro op til Kopjen, de store klippeformationer på toppen af bakkerne i Katanga Hill. Herfra har du og dyrenes konge en fantastisk udsigt over græssavannen. Her kan løverne boltre sig på 1 hektar og de har rig lejlighed til at få rørt deres mægtige muskler i det kuperede område.

 

Græssavannen

På græssavannen møder du mange af de afrikanske dyr, bl.a. giraf, sort næsehorn, struds, zebra, gnu og mange andre fascinerende arter. Du har mulighed for at komme med ind på savannen med én af parkens land rovere. Eller du kan tage en vandretur langs det 10 hektar store område.

 

Busksavannen

Mød danmarks eneste geparder, verdens hurtigste dyr, på busksavannen. Her har de et stort område, hvor de kan spejde langt, præcis som de er gode til, når de store vidder på savannen skal overvåges for byttedyr og potentielle trusler.

Naboerne, de afrikanske vildhunde er ikke nær så hurtige. Til gengæld kan de løbe utrolig langt og samarbejde på en kompleks og effektiv måde.

 

Skovsavannen

Bongoantiloper. Mød dem på skovsavannen tæt ved geparderne. Her har de både adgang til et dejligt skovareal kan få lov at stikke trynen i mudderet. Det går ikke stille for sig!

Ree Park Safari har selvfølgelig mange flere dyr fra Afrika, som også kan se ovenfor: Eland Antilope, Stor Flamingo, Østafrikansk Krontrane, Marabustork, Nubisk Ged, Rosa pelikaner, Sandkat, Afrikansk Sporeskildpadde, Den Afrikanske Struds, Defassa Vandbuk, Zebra Mangust, Grå Jaco, Impala og Penselsvin.

Prøv en Land Rover Safari

Overblik over

fodringer

På kortet kan du få et overblik over, hvor de forskellige fodringer finder sted. 

Kort over fodringer

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program

    Venligst rotér dit device

    Overblik over 

    fodringer

    Her på kortet kan du se hvor de forskellige fodringer finder sted.

    Afrika
    Nordamerika
    Asien
    Sydamerika
    Continents
    Parkmap