Mandehørm
den rå udfordring
blandt vilde dyr
Oplevelser for mænd - lavet af mænd!
Har I lyst til udfordre at jer selv?
Så vil vi gerne invitere jer til den ultimative udfordring her i Ree Park, hvor i får testet jeres samarbejde, styrke, udholdenhed og mod - og måske rykker vi jeres grænser undervejs.
Vi starter med en Land Rover Safari med et par øl af de helt specielle. Turen tager jer udover den afrikanske savanne, hvor næsehorn, giraffer, eland antiloper, gnuer og mange andre dyr kommer helt tæt på.
Når I kommer tilbage til Ranger Stationen, går turen til Kantanga Hill, hvor parkens løveanlæg ligger. Her skal I ind i løvernes anlæg, hvor I skal partere et dyr og løse et par opgaver undervejs. Når I alle er ude igen, så lukker vi løverne ud og ser, hvad der sker.
I får også mulighed for at prøve kræfter med parkens store hanløve Aslan, som er stærkere end I lige tror - så det gælder om at finde de store muskler frem og stå fast.
Vi smager også på larver og insekter, som vi skyller ned med eksotiske drikke, og kokken laver gastronomiske tryllerier over bål i samarbejde med jer.
Vi slutter af med kaffe og en lille overraskelse.
Varighed ca. 5 timer
(Min. 10 personer)
COVID-19
I Ree Park Safari følger vi naturligvis myndighedernes anvisninger og vejledninger vedr. COVID-19 og vi er glade for, at alle gæster har udvist stor forståelse for de udfordringer, som især COVID-19 restriktionerne giver os.
Hvad end I er på besøg hos os i forbindelse med en konference, et møde eller et event, så kan vi garantere jer, at vores personale har fuldt kendskab til alle regler og restriktioner, og sørger for, at de bliver fulgt så alle kan være trygge. Derudover har vi sikret, at vores lokaler er indrettet, så de overholder afstandskravene, uanset om I er 50 eller 100 deltagere.
I forhold til vores køkken, så overholder vi naturligvis alle hygiejneregler og temperaturen på opvaskevandet tjekkes flere gange dagligt – eller sagt på en anden måde, så følger vi de samme retningslinjer som restauranterne. Vi opfordrer dog alle gæster til at huske de enkle regler om at holde afstand, vaske hænder ofte, og bruge håndsprit som står fremme i rigelige mængder, og ellers følge de anvisninger vores medarbejdere giver.
Derfor, med Ree Parks 65 ha store areal, kan gæster besøge parken og dyrene under trygge forhold, og med rig mulighed for at holde behørig afstand til andre – uanset om det er inde eller ude.
Ring eller skriv til arrangementschef Susan Thorup for mere info eller booking – 86 33 61 50 eller info@reepark.dk
Land Rover
Safari
Dette arrangement inkluderer en spændende safaritur på vores afrikanske savannen. Her fortæller guiden om de fascinerende dyr I ser på turen.
Mad
over bål
Kokken laver gastronomiske tryllerier over bål i samarbejde med jer, hvorefter I indtager lækkerierne med de vilde dyr som tilskuere.
Spis
Insekter
Smag på larver og insekter, som I kan skylle ned med eksotiske drikke
Du kan fjerne en fodring eller tilføje en anden.
Planlæg
dit besøg
Dit program
18. august 2017Skriv søgeord her