Sov i hytte i Camel Camp | Overnatning i safaripark for private og institutioner

SOV i hytter i
Camel Camp

Giv familien eller vennerne en forrygende oplevelse med en luksus udgave af overnatning i de store nye hytter.

Vi anbefaler, at man booker i god tid, send en forespørgsel i bunden af siden.

  • Starter kl. 16.00

    og slutter næste dag kl. 09.00.
  • Pris

    Pris pr. hytte kr. 3.200,-
  • 4 personer

    Overnatning i hytte

Overnat i hytte i Camel Camp

send en forespørgsel

Sov i hytte i Camel Camp

Oplev Ree Park Safari efter lukketid med en overnatning i de nye hytter i Camel Camp.

Når I  overnatter i Camel Camp, bor I lige op til den Asiatiske steppe, hvor de imponerende Baktriske kameler lever sammen med de ekstremt sjældne persiske vildæsler, Onagerne.

Er I heldige vågner I til Gibbonabernes skønne morgensang, løvernes brølen og måske ulvenes hylen.


Hytterne er indrettet med 4 senge (2 køjesenge), så I ligger blødt og dejligt. Der er dyner og puder, så I skal blot medbringe sengelinned.

Når I er indkvarteret har I mulighed for at gå på opdagelse i parken, inden guiden tager jer med til aktivering og fodring af en af parkens spændende dyrearter. Guiden vil desuden fortælle en masse om dyrene, så I for alvor får en fornemmelse af det fantastiske dyreliv i parken.

Efter aftensmaden i den fælles grillhytte i Camel Camp, kan I hygge jer i aftenskumringen omkring bålet ved hytten, og nyde stilheden i parken - kun afbrudt af ulvenes hylekor, kamelernes gumlen eller løvernes brøl.

I har også mulighed for selv at gå en tur i parken, eller forhåndsbooke en guidet rundtur.

Eksempel
program overnatning i Camel Camp
(Programmet og alle tidspunkter er vejledende, da vi naturligvis tager højde for dyrenes trivsel og eventuelle ønsker fra jeres side.) 

Dag 1:

Kl. 16.00            Seneste ankomst til Ree Park Safari. Betaling sker i Safari Shoppen ved ankomst.
Kl. 16.15            Velkommen – I mødes med guiden, som følger jer til campen
Kl. 16.15            Eftermiddagshygge ved lejren. I har tid til at indlogere jer i hytterne og nyde udsigten fra lejren i de skønne omgivelser.
Kl. 17.00            I mødes igen med guiden, som tager jeg med til aktivering og fodring af en af parkens dyrearter.
Kl. 18.00            Aftemsmad i grillhytten.
Kl. 19.30            Aftentur hvor I kan opleve roen i Ree Park Safari efter lukketid – enten på egen hånd eller med en guide.
Kl. 22.00            Godnat og tak for i aften. Lad roen sænke sig, og nyd aftenen omkring bålet.

 Dag 2:

Kl. 07.00            Godmorgen! Guiden kommer og siger godmorgen.
Kl. 07.30            I kan gå en morgentur og nyde stilheden mens parkens dyreliv vågner, før vi slår dørene op for dagens besøgende.
                         Har I bestilt morgenmad, følger guiden jer til Café Bush Camp
Kl. 08.30            Morgenbuffeten er klar til de, der har bestilt - serveres i tidsrummet fra kl. 08.30 til kl. 09.30.
Kl. 09.00            Guiden siger ”Farvel og på gensyn!”.

Hvis I ønsker at tilbringe dagen i parken, er I velkommen til det – I skal blot aftale med guiden, hvor I opholder jer indtil parken åbner kl. 10.

 

Efter kl. 22.00 og før kl. 07.00 må gæster, af sikkerhedsmæssige hensyn, ikke færdes på egen hånd i parken.


ARRANGEMENTET INDEHOLDER

  • Overnatning for 4 personer i en hytte i Camel Camp
  • Guide der tager jer med til en fodring (fodringen kan være for flere grupper samtidig)
  • Guide der kan kontaktes under jeres ophold og som sørger for ro og orden i parken
  • Entré til Ree Park Safari 2 dage (ankomst- og afgangsdag)

 

PRAKTISKE OPLYSNINGER

I har en guide tilknyttet under hele arrangementet. Guiden kan have flere overnattende grupper. vælger I at komme før, I skal mødes med guiden, kan I med fordel købe billet til Land Rover Safari og/eller togtur med ”Amerika Expressen”. Billetter købes i Safari Shoppen.

Medbring venligst selv sengelinned og håndklæde. Det er muligt at leje linnedpakker til 150 kr. pr. pakke (indeholder lagen, dyne- og pudebetræk og håndklæde).

Husk desuden påklædning, der passer til vejret, da I skal være udenfor det meste af dagen. Et ekstra tæppe til om aftenen samt en lommelygte er en god idé at medbringe.

Der er ikke toilet i hytterne, men der er en toiletbygning ca. 50 m fra Camel Camp.

Der er 2 dages entré inkluderet i prisen. Vi vil derfor opfordre jer til at komme så tidligt som muligt på ankomstdagen - så I kan udforske parken, før I skal mødes med guiden.


Forplejning:

I kan bestille grillpakker, som I griller ved de gasgrill, der er opstillet ved Camel Camp.:

Grillpakken indholder:

  • Ramsløgpølser
  • Spareribs
  • Kyllingespyd
  • Blandet salat og vinaigrette
  • Krydrede kartofler
  • BBQ sauce
  • Brød & smør
  • Ketchup & sennep

Alle grillpakker leveres med bæredygtigt engangsservice.

Maden leveres klar til servering. Det eneste I skal gøre er at grille kødet.

Grillpakker kan bestilles frem til en uge inden ankomst.


I har også mulighed for at bestille plads i gourmetrestauranten Katanga Hill Dining (åben fredag og lørdag i sæsonen).
Her koster en middag 985 kr. person, men som overnattende gæst får I 20% rabat.
Katanga Hill Dining er for voksne og unge fra og med 12 år.
Såfremt I vælger gourmetmiddagen, vil det ikke være muligt at gennemføre et eventuelt aftenprogram i parken. Læs mere om Katanga Hill Dining 

 

Det er desuden muligt at tilkøbe morgenmad – denne serveres fra kl. 08.30 – 09.30 i Café Bush Camps hyggelige omgivelser – eller I kan få den leveret til hytten for 30 kr. ekstra pr. person.

Drikkevarer kan tilkøbes, men I er også velkommen til selv at medbringe dem.

Hvis I selv medbringer mad og drikkevarer, skal vi bede jer om også at medbringe service.

 

Betaling foretages på ankomstdagen i Safari Shoppen i Ree Park Safari.

 

Vi henviser i øvrigt til de generelle betingelser i forbindelse med booking af arrangementet.

Vi tager forbehold for fejl og forbeholder os ret til prisændringer uden varsel.

 

Amerika Ekspressen

Oplev Ree Park Safri fra et rigtigt damp-eller dieseltog. En tur med Amerika Expressen kan med fordel kombineres med en overnatning i Shelter Deluxe. Book jeres tur allerede når I bestiller shelteren.

Toget Amerika Expressen

VARIGHED

Arrangementet starter kl. 16.15, hvor I møder en guide ved Safari Shoppen. Husk at have jeres bagage klar, når I mødes med guiden. I er velkommen til at tilbringe dagen i parken fra kl. 10.00 på ankomstdagen, og til at blive dagen efter, hvis I ikke har fået nok af de fantastiske dyr. Arrangementet slutter næste dag kl. 09.00.

Mad og drikke

Ved hytterne har I mulighed for at lave mad over bål. I kan enten selv medbringe mad og drikkevarer, eller bestille en lækker grillpakke fra restauranten. Der er grill i Camel Camp

Læs mere om Grillpakken

Morgenmad

pris voksen 79,- / barn 49,-

 

Spis din morgenmad i caféen, hvor vi gør det nemt og lækkert for dig. Morgenmaden står klar til jer kl. 08.30, hvor I kan nyde den i Café Bush Camps hyggelige omgivelser. Morgenmad • Yoghurt med müesli • ØKO morgenbrød • ØKO smør • ØKO marmelade • Ost • Morgenkage • Juice • The • Kaffe NB! Mad bestilles senest 8 dage før arrangementet afholdes. Når der bestilles mad, følger service med i prisen. Book også din mad, når du booker hytten. Det er også muligt at få morgenmaden serveret mod ekstra betaling

Følg og deltag

i dyrepassernes

arbejde en hel dag

Giv konfirmanden eller fødselaren en oplevelse for livet. Med 'Bag kulisserne for en dag' har man sin helt egen guide og kommer tæt på de garvede dyrepassere i de forskellige afdelinger i Ree Park Safari. Her bliver der mulighed for at deltage i foreksempel, at lukke løverne ud, muge ud i staldene, lukke næsehornene ud/ind og tilberede foder til aberne.

Læs mere om at Bag kulisserne for en dag

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program