Aktiviteter hver dag i Ree Park Safari | Landrover Safari, kamelridning, fodringer, fugleopvisning

Siden bruger cookies. Klik på godkend for at slippe for denne besked

Godkend

Fodringer

Oplev dyrene i Ree Park Safari blive fodret.

Læs mere om fodringer

Kamelridning

Lad Gobiørkenen komme et skridt nærmere, når du rider på kamelerne i Ree Park Safari. De store kameler venter tålmodigt, til du er kommet på plads, og så går turen, hvor du har en skøn udsigt ud over parken. Kamelerne bliver trukket rundt af guiderne, mens du får fornøjelsen af at sidde på den tykke og bløde pels. Både børn og voksne kan være med, dog må der kun være én person på kamelen ad gangen.

Læs mere om kamelridning

Kanoer

På vej mod det nordamerikanske kontinent ligger den første af flere søer i Ree Park Safari. I denne sø kan man ro i kanoer, og opleve de spændende fugle, som holder til i fugledeltaet, i den ene ende af søen. Din egen muskelkraft bestemmer farten, og du kan padlede ud på søen og opleve ro og stilhed.

Læs mere om kanoer

Land Rover Safari

Oplev Ree Park Safari fra en rigtig safaribil. Kom og prøv en Land Rover Safari med en guide, der fortæller om dyrene. Safarivognen kører dig og familien ud på den store afrikanske savanne. Her kommer du helt tæt på de afrikanske dyr. Land Rover Safarien varer ca. 1/2 time, og er en stor oplevelse for børn og voksne. Børn under 3 år er gratis. De skal sidde på skødet af en voksen.

Læs mere om Land Rover Safari

Klappedyr

Man må ikke røre ved dyrene i parken. Men forskellige steder i parken møder du dyr, som du gerne må klappe. Lige ved siden af Watoto Kaya bor de nubiske geder, ved Deadwood møder du svenske minigrise og ude på den sydamerikanske pampas møder du de charmerende æsler.

Læs mere om klappedyr

Amerika 

Expressen

Oplev Ree Park Safari med et rigtigt damp- eller dieseltog. Amerika Expressen tager dig med på en togtur tilbage i tiden. Med jernbanen kommer du ud over prærien. Guiden fortæller undervejs både om dyrene og om den nordamerikanske prærie. Her kommer du helt tæt på de nordamerikanske dyr.

Læs mere om Amerika Expressen

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program