Til børnefamilier – faciliteter i Ree Park Safari

En dag med børn 

i Ree Park Safari

Faciliteter

til små og store børn

Legepladser

For de helt små gæster er legepladsen ved Streetfood området på Fly Camp roligt og et godt sted for dig med mindre børn. På legepladsen er der vippedyr, der alle er udformet som mange af de dyr, vi har i parken.

 

Fly Camp ligger centralt i parken tæt ved Safari Shoppen og legepladsen Watoto Kaya, som er for de lidt større børn. Nyd en god burger, fish n chips eller en omgang Slow Joe’s i Streetfood, hvor der både er spisepladser der er overdækket og ude i det fri. 

Legeplads ved Fly Camp

 

Watoto Kaya er en stor afrikansk naturlegeplads med forhindringsbane og masser af udfordringer til små og større børn. Legepladsen stimulerer både krop og sanser med forhindringsbane, gynger, træstammetrommer og små hytter. Legepladsen er omkranset af store træer, der giver skygge og i et af træerne gemmer der sig en træhytte, som børnene kan klatre op til via et klatrenet.

I Asien, når du bruger indgangen Tuk-Tuk, ligger et lille område med en vandlegeplads, hvor børnene kan soppe rundt og hygge sig.

I Deadwood, lige ved siden af Safari Shoppen, er der ro til at amme og komme ned i gear, samt et lille legeområde for børnene. Lige ved siden af ved Farmen, kan børnene klappe minigrise, se hønsene og lege. De små minigrise er altid sjove at besøge. De er nysgerrige og vil gerne snakke.

Ved Abeøerne, på vej mod Alpakerne, ligger en lille oase, hvor børnene kan prøve at klatre op på den store sten. Følg stien forbi togstationen mod alpakerne, og du kommer lige til pladsen. Herfra er der god udsigt til de sjove edderkopaber. 

Klappedyr

  • På den sydamerikanske pampas tæt ved Camel Camp hytterne går alpakerne og ved Inka Trail går tamæslet
  • Ved Watoto Kaya går de nubiske geder 
  • Besøg de svenske minigrise, den danske landhøne, orust hønsene og de nubiske geder på Farmen

 

Godt at vide

I Safari Shoppen kan I købe bleer og andet udstyr til små og større børn. Her finder I også kvalitetslegetøj, tøjdyr og tøj til børn.

 

Mad for børn

Der er Kids Style på menuerne i Streetfood og øvrige spisesteder. Picnicområder til medbragt mad er markeret på kortet i guiden til parken. Der findes Grillhytte på Watoto Kaya, som er til fri afbenyttelse.

 

TIPS til dagen i parken

  • Deadwood et roligt sted at sætte sig, hvis du skal amme, men du er velkommen til at finde andre steder i parken.
  • Skal I med Amerika Expressen, så kom i god tid før afgang og prøv lokoførerens kasket. Måske er du heldig at få lov at sidde foran i toget før afgang.
  • I Bush Camp er der microovn, hvor du kan varme en flaske, få kogt vand til flasken eller varme medbragt mad.

 

Afstande rundt i parken for små ben (uden stop)

Der er ca. 10 min. gang fra Fly Camp til Fort Laramie hvor bjørnene og ulvene bor. 
Der er ca. 10 min. gang fra Fly Camp til alpakaerne forbi Asien og togstationen. 

Trækvogn kan lejes ved indgangen. Det koster kr. 40,- for en dag. Du tager en vogn med på vej mod indgangen og betaler ved entréen.

Faciliteter til Børnefamilier (pdf)

Watoto Kaya

Watoto Kaya er en stor afrikansk naturlegeplads med forhindringsbane og masser af udfordringer til små og større børn. Legepladsen stimulerer både krop og sanser med forhindringsbane, gynger, træstammetrommer og små hytter. Legepladsen er omkranset af store træer, der giver skygge og læ. Og i et af træerne gemmer der sig en træhytte, som børnene kan klatre op til via et klatrenet.

Klappedyr

Dyr du må gå ind til

Lige ved siden af Watoto Kaya bor de nubiske geder, ved Deadwood møder du minigrisene og ude på den sydamerikanske pampas, møder du de charmerende æsler og vikunjaerne.

LÆS MERE OM KLAPPEDYR

planlæg din dag

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program