Jul i Ree Park Safari

Juleåbent i Ree Park Safari

Vi har juleåbent i Ree Park Safari 28. - 29. november, 5. - 6., 12. - 13. og 19. - 20. december 2020.

Entré kun 50,- kr. for voksne og gratis for børn til og med 11 år. 
Der er adgang til hele parken, når entréen er betalt.

Skøjtebane til børnene

Jul i Ree Park Safari

Fire weekender i november/december er der adgang til hele parken, hvor vi fejrer jul i den helt store stil. 

Juleåbent:  28. - 29. november, 5. - 6., 12. - 13. og 19. - 20. december har vi åbent kl. 10 - 17 alle dage

Entré: kr. 50,- for voksne og børn til og med 11 år har gratis adgang

Køb din billet på forhånd, så er du garanteret adgang. Du skal også købe billet til børn, selvom de er gratis. Du finder også ekstra personale rundt i parken, så vi kan sikre, at alle kan have et trygt og sikkert besøg i parken.

Har du årskort eller anden gratis adgang til Ree Park Safari, så skal du ikke købe billet på forhånd. Vi har taget højde for det i de billetter vi har sat til salg i webshoppen

Mundbind skal bæres alle indendørssteder (Butik, indendørs spisesteder, Central Station og stalde) - Mundbind udleveres ved indgangen og er inkluderet i entréprisen.

Der er også ved juleåbent fokus på Ree Parks arbejde med naturbevarelse og Karen Blixen Camp Trust, fonden, som støtter og arbejder med truede dyrearter og naturbevarelse i Masai Mara i Kenya. Bl.a. støtter fonden plantning af træer for at genskabe skovene i Masai Mara, til gavn for mennesker og dyr, som f.eks. elefanter, løver, og andet ’wildlife’ i området.

KBCT arbejder på, at Masai Mara forbliver vild natur, så vidt muligt uden menneskelig indblanding, og således at dyrene kan færdes frit. 


Køb din billet på forhånd

Julebrunch
Du kan også starte din juleoplevelse med Julebrunch på Katanga Hill Dining. Når du køber billet til julebrunch er det inkl. billet til Ree Park Safari efterfølgende. Læs mere

 

Skøjtebane
Skøjtebanen, som blev introduceret i 2018, åbner igen i Deadwood, og børnene kan igen slå sig løs på det glatte underlag. Banen er ca. 100 kvadratmeter stor og pyntet med grantræer, så man løber i en lille granskov. Max antal på skøjtebanen ad gangen er 10 personer.

Du er velkommen til at tage dine egne skøjter med, men leje af skøjter er med i prisen, når du vil prøve skøjtebanen. Der er salg af varm kakao, kaffe, gløgg o.l. lige ved skøjtebanen. Så er der mulighed for at tage en lille pause fra turen rundt i parken. 

Brug af  skøjtebanen inkl. leje af skøjter: kr. 30,- for 30 minutter

 

Walking Safari 
Tag med på en guidet rundtur i parken med vores engagerede og dygtige guider. De fortæller om dyrene undervejs, og der er rig mulighed for at stille spørgsmål.

Max 9 deltagere pr hold, og du er selv med til at bestemme, hvilke dyr I skal forbi. Køb din billet online 


Butikken har åbent

Du kan købe dine julegaver med hjem fra butikkens store udvalg. Eller hvad med et gavekort til et årskort, så er der mulighed for vilde oplevelser i 2021 Du kan også give en af de mange gavepakker som julegave, og husk, at hver gang du køber noget, så støtter du arbejdet med naturbevarelse og truede dyrearter. Husk mundbind er påkrævet i butikken og indendørs spisesteder.

Junior Rangerne kan møde vores dygtige guider, og lære endnu mere om dyr og natur. Måske ønsker du dig at komme på Junior Ranger Summer Camp i 2021, vi har reserveret de første pladser allerede.


Julemanden kigger forbi

Kom og mød julemanden. Hvis du er artig og heldig, har han måske julegodter med. Mød ham i stalden ved æslerne. Vi har sikret, at du kan møde ham trygt og sikkert. Der er ensrettet gennem stalden og mundbind er påkrævet.


Amerika Expressen

Dieseltoget Armstrong kommer ud at køre, så selvom bjørnene er gået i hi for vinteren, er der fortsat elge og bison på prærien, og de arktiske ulve er helt klart i deres es, når sneen forhåbentlig lægger sig over landskabet i december. Det koster 50,- kr. at tage en tur med Amerika Expressen.

Pris 50,- 
 

Land Rover Safari

Tag med på en Land Rover Safari på den åbne savanne, hvor der er næsehorn, giraffer og andre af savannens beboere, f.eks. eland, struds og zebra.
Vi gør opmærksom på, at vejret afgør, hvilke dyr vi kan have ude på savannen.

Pris 50,-  (købes ved indgangen)
Sidste Land Rover Safari har afgang kl. 14

 
Mad & drikke

I Café Bush Camp kan du nyde en let frokost til den store eller lille sult. 

  • Lune retter og julelækkerier

Parkens andre udsalgssteder holder åbent med alt fra varm kakao og pebernødder, til burgere, hotdogs, sandwiches o.l.

 

Vi gør opmærksom på, at dele af parken kan være lukket p.g.a. vejret.

Oplev stemningen på Central Station

Planlæg
dit besøg

Dit program
18. august 2017
Der er ikke tilføjet noget til dit program endnu. Du kan planlægge hele din Ree Park dag ved at tilføje aktiviteter til dit program.
    Hent program