Det sorte næsehorn er, præcis som sin hvide slægtning, gråt. De vildledende farveangivelser, stammer fra en fejloversættelse af det engelske ”wide”, der hentyder til det hvide næsehorns brede mund, der er perfekt tilpasset til at græsse med. Det lyder dog meget som ”white”, hvorved det hvide næsehorn fik sit navn. Som en kontrast til dette, fik Afrikas det sorte næsehorn sit navn. For at tydeliggøre forskellen på de to underarter, kaldes det sorte næsehorn indimellem også det spidssnudede næsehorn. Det sorte næsehorn har nemlig en karakteristisk spids overlæbe, som det benytter, nærmest som en lille snabel, til at æde blade med.

Det sorte næsehorn har to horn, hvoraf det forreste ofte er længst. Det forreste horn kan måle mere end en meter, hvorimod det bagerste horn, ”kun” kommer op på ca. 50 cm. Hunnernes horn er oftest længere, men tyndere, end hannernes. Hornene består af et stof, der hedder keratin, som vores hår og negle også er opbygget af. Til trods for dette holder især den traditionelle asiatiske medicin på, at hornet har mirakuløse helbredende kræfter, hvilket har gjort næsehornshorn stærkt efterspurgt og gjort alle næsehornsarter stærkt truede.